Oprettet i dag, 09:19
Af: Franz Fröling. Fotos: De to drenges forældre.
En af mine opsamlingsture i Tisvildeleje har fået en sjov fortsættelse. Jeg faldt i snak med en familie på bænkene ved Nikolajs iskiosk. Deres to drenge lånte en gribestok og hyggede sig med at samle nogle ting op i sandet. Iveren taget i betragtning donerede jeg samme eftermiddag en gribestok i børnestørrelse til familien.
Siden har familien været på stranden, og de har sendt følgende beretninger: »Så har vi været ude på vores første tur – ungerne var ellevilde og kunne næsten ikke stoppe igen! Vi endte med en hel bærepose fuld, inklusive to sko og et stort tæppe.« »Vi fik 61 stykker i går. Og i dag har vi gået nær Melbys Vænge strandtrappe, hvor vi fandt 57 stykker. Drengene er ellevilde! Vi stævner ud igen i morgen.« »Så har vi været ved Heatherhill og fik samlet 106 stykker.« |
Jeg har fået lov til at vise nogle billeder fra drengenes opsamling.
Tak til familien for at dele deres oplevelse med os!

Så meget affald allerede på den første tur. Flot gået!

Drengene går til opgaven med stort engagement.

Dåser har det med at gemme sig mellem stenene.

Far hjælper med affaldssorteringen. Her er det en gammel sandal, der ryger i posen.